Kære Gamle Skolekammerat
Velkommen til den 19. forårssæson hos Den Gamle Skole. De udvalgte legesager i dette katalog sætter fokus på den kommende udendørssæson med lange lyse sommerdage og tid til leg og bevægelse. Skulle der komme en enkelt regnvejrsdag, er der også mange gode spil og puslespil.
Vi håber, at vores forårssortiment falder i Deres smag.
Vi har fejret vores 18 års fødselsdag id. 9. april, hvor Den Gamle Skole blev "voksen og myndig", men med den barnlige sjæl i god behold. Vi fik besøg af sangerinden Elisabeth Gjerluff Nielsen og tryllekunstneren Henrik Christensen. Festen var et kæmpe tea party med Alice i Eventyrland tema. Se billeder her
I år udgives vores papirkatalog som appetitvækker. Af miljømæssige hensyn har vi valgt kun at sende papirkataloget til kunder som har handlet hos os indenfor de sidste to år. Hvis det er længere siden De har handlet hos os kan vores seneste katalog altid findes online her på www.gamleskole.dk. Kataloget kan naturligvis også printes ud hvis der er nogen i familien uden internetadgang.
Den Gamle Skole har verdens bedste legesager, håndplukket til Dem - holdbart legetøj af god kvalitet og gedigent håndværk som styrker fantasien og har stor legeværdi (afprøvet!). Legesager fra i fjor bliver til arvestykker i fremtiden. Den lykkelige barndom underbygges gennem leg med ordentligt legetøj.
Vi er E-mærket som er Deres garanti for tryg og etisk handel og færden på internettet. Vores inspirerende nyhedsbreve sendes per e-mail og indeholder forslag til hyggestunder med familien, portofrie dage mm. Nyhedsbrevet sendes kun til dem som ønsker det. Modsat mange internetforretninger tager vi glædeligt imod telefonopringninger. Vi vejleder per telefon og hjælper gerne ved spørgsmål.
Læs mere om mig selv og mine medarbejdere under sektionen OM DEN GAMLE SKOLE Skolepatruljen. SE HER.
Se og høre mere om Den Gamle Skole og mig selv på diverse fjernsyns- og radioudsendelser under kategorien Presseomtale TV & Radio.
SE & LYT HER
Den Gamle Skoles miljø- og forretningspolitik
Fragt
Skibsfragt er altid vores første valg hvad angår levering af varer. 80% af vores leverancer fragtes med skib. Det betyder nogle gange, at kunden må vente på sine varer; men det virker som om de fleste har forståelse her for hvorfor det tager sin tid når de tænker på miljøet. At sende med skib i stedet for med fly eller lastbil er langt mindre belastende for miljøet. Skibstransport kræver mere tid og planlægning, men er det hele værd.
Miljørigtige gaveposer
Vores gaveposer af stof kan bruges igen og igen, både til opbevaring af legetøjet, såvel som til sportstaske, vasketøjspose. Posen er af miljørigtig ubleget bomuld med bomuldsnor.
Internet
Vi bruger internettet som kommunikationsmiddel til omverden. 90% af vores sortiment importeres fra udlandet, fra alle fire verdenshjørner. I begyndelsen brugte vi fax til at kommunikere og det er dejligt at vi nu har et billigere og mere miljøvenligt alternativ. Hovedparten af vores leverandører er på den anden side af jordkloden og det tager noget med sig med hensyn til tidsforskellen, men det fungerer godt trods alt. Det er vigtigt for os at opbygge et langsigtet samarbejde. Vi har samarbejdet med nogle af vores leverandører siden Den Gamle Skoles grundlæggelse i 1992.
Lang levetid på legetøj
Vores legesager modstår tidens tand og bliver ikke slidt op i mange år. (Lidt uheldigt for os - tænk hvis vi bare kunne blive ved med at sælge de samme legesager til de samme personer frem for en engangshandel på hver legesag!). Selv om det er trist at kassere børnenes elskede legetøj, er det alligevel en fornøjelse at videregive det til en anden, enten til nye familiemedlemmer - eller til den lokale genbrugsforretning. Der findes måske også projekter i Deres lokale område, f.eks. hvor legetøjet fragtes videre til børn i Rumænien. Det ville være en dejlig ting at kunne støtte disse meningsfulde initiativer. Vores legetøj går ikke af mode. I modsætning til de gængse legetøjsdiller, som regel af plastik og f.eks. relaterende til populære film er vores legetøj lige så aktuelt i dag som om 5 år. Klassiske spil og lækre legesager overlever selv i vores skiftende tider.
Emballage
Smukt ser det ud med kasser med firmalogo. Vi har dog valgt at købe papkasser gennem Jysk kartonlager som videresælger overskudslager af trykte papkasser og det passer lige til vores behov. Jysk Kartonlager modtog et miljødiplom fra Green/Neutral i 2006.
Genbrug
Vi genbruger alt hvad vi kan, både på kontor og på lager. Selve papiret bruger vi på begge sider inden makulering hvorefter det bruges som papirfyld i vores pakker.
Vi bruger så vidt muligt energisparepærer. Vi har til huse i et miljørigtigt svensk træhus med genvindingsvarmeanlæg. Dvs. al den varme som vi genererer gennem vores pc'er, printere, lys mm. genbruges som opvarmning. Vores elregninger er næsten ikke til at få øje på. Vores elskede kaffemaskine laver én kop ad gangen af den friskeste kaffe - vi har ikke en gammeldags kaffemaskine som står med varmeplade tændt hele dagen og oser af bitter kaffe. Hver gang vi har bygget har vi bedt om besøg fra kommunens miljøafdeling for at finde den optimale måde hvorpå vi kan opvarme/belyse vores lokaler, på en miljømæssig ansvarlig måde.
Madkasser
Det er nemt at forberede en sund og nærende madpakke uden overflødigt indpakningspapir eller staniol. Læs mere på J904, J906 og J907.
Plant et træ
Vi bibeholdt så mange træer som muligt omkring vores firmadomicil. Det er vigtigt med træer som absorberer kuldioxid og danner ilt. Derudover har vi plantet 12 træer på vores domicilgrund - som meget passende ligger på ENERGIVEJ!
Katalog
Vi beder vores kunder om at afmelde kataloget når det ikke længere er aktuelt og vi har indtryk af at kataloget gives videre til andre når det ikke længere har værdi. Ved modtagelse af mere end ét katalog beder vi vores kunder om at give besked så vi kan slette den dobbelte adresse. Det gælder også ved flytning om at oplyse den nye adresse så vi ikke spilder unødvendige ressourcer på at sende katalog til den forkerte adresse.
Code of Conduct
Vi har udviklet vores egen Code of Conduct - et dokument som handler om vores krav til miljømæssig og etisk korrekt fremstilling. Oversat til dansk: en kodeks for god opførsel. Det er også et redskab til på længere sigt at oplyse og påvirke vores leverandører.
Sponsorering af projekter
Vi modtager dagligt forespørgsler om sponsorering af diverse projekter. Det kan være alt fra legetøj til et børnehjem i forbindelse med adoption af et udenlandsk barn eller et jubilæum i en børnehave. Vi mener at vi kan gøre mest gavn ved at samle vores ressourcer - både menneskelige og økonomiske - og har derfor valgt at sponsorere nogle få projekter i udlandet.
Med de bedste skolehilsner
Laura Beatrice Ricks
Skolerektor
Den Gamle Skole ApS
Energivej 2
5600 Faaborg
Danmark
CVR DK 19 12 82 96
tlf. (0045) 62 61 75 31
Fax (0045) 62 61 75 48
e-mail: post@gamleskole.dk
Etableringsår: 1992